Artikelindhold
Hvidtandede hjorte er ret almindelige i den nordamerikanske region. I midten af det 20. århundrede blev denne underart introduceret på den skandinaviske halvø, hvor den blev udbredt brugt. Blandt sådanne repræsentanter betragtes hjorte som en af de største. Denne art er meget interessant til en mere detaljeret undersøgelse.
beskrivelse
Om vinteren har pelsen af hvidt-halte hjort normalt en lysegrå farvetone. Men ved sommerens begyndelse begynder det at skygge med rødbrune blomster, mørkere mod ryggen. Denne art fik sit navn for den lette skygge af den nedre del af halen. I tilfælde af fare flygter dyret straks og løfter halen op. Hans slægtninge, der ser en løbende rådyr, skynder sig også i alle retninger.
Gevir, der kun tilhører mænd, begynder at ændre sig efter parringssæsonen. Deres form ligner en smuk halvmåne med flere processer, som normalt ikke er mere end 7 stk. Desuden er størrelsen på individerne selv helt anderledes afhængigt af underarten. Mænd, der bor i Canada, kan nå 1 meter ved manken og veje op til 150 kg.
Hunnene er generelt mindre i størrelse og vægt. Dette er karakteristisk for indbyggerne i den sydlige del af fastlandet. Personer på kun 60 cm blev set ved manken og vejer 35 kg - dette klassificerer dem som øen individer og betragtes som et kendetegn ved dværgisme. Dyrenes levealder varierer som regel i intervallet 10-12 år.
bolig
Denne art lever ikke kun i den centrale del af fastlandet, men også i den sydlige del af Canada såvel som i det nordlige Peru. Dyr betragtes som et af de mest almindelige, der er i stand til at tilpasse sig forskellige levevilkår. Individuelle besætninger findes selv i ørkenregioner, myrede områder og i Connecticuts skove. I Brasilien findes hjorte på savannas kystområder, Andes skråninger og i tugais skove. I regnskoven forekommer rådyr praktisk talt ikke. Det bemærkes, at de foretrækker det nordamerikanske territorium frem for det sydlige.
livsstil
Det bemærkes, at denne hjorteart som regel lever alene. Men nogle gange uden for parringssæsonen kan enkeltpersoner danne små grupper. Dyr er ikke tilbøjelige til stabiliteten i bevarelsen af sådanne grupper, derfor kan gruppeceller efter nogen tid henfalde, og individer begynder igen at føre en ensom livsstil.
Hannerne i parringssæsonen kan vælge flere hunner, og efter ca. seks måneder kan små hjorte vises i lyset. Som regel fødes ikke mere end 2 babyer i en kvindelig. Børnenes pels er som mange andre hjorteundersorter dækket med hvide pletter, hvilket perfekt hjælper den naturlige forklædning.
I løbet af de første 2,5 måneder fodrer moderen babyerne med mælk. Allerede i vinterperioden i en alder af ca. seks måneder vejer den unge vækst 20-35 kg. Reindyr ungdommer forlader deres mødre i det første leveår og unge hunner efter endnu et år. Hjortemodning forekommer i en og et halvt års alder.
Naturligt valg
Hvide haler, som andre repræsentanter for hjorte, bark, bær, blade og urter, foder.Deres mave er på grund af dens struktur i stand til at fordøje endda giftige arter af svampe. Afhængigt af sæsonen er deres diæt også under ændringer, og nogle gange er disse dyr i stand til at spise ikke kun plantemad, men også bytte på kyllinger og mus.
Faren for arten er repræsenteret af bjørne, ulve, jaguarer og mennesker. I løbet af løbet kan hjorte få hastighed op til 75 km \ h, og i tilfælde af særlig fare kan de dække afstanden til hoppet 10 meter langt og 2,5 meter højt.
Hvide halehaler er normalt tavse, kun i en meget ung alder bleges de lidt i kommunikation med deres mor, der svarer dem med en blød, hes lyd. I fare giver hjorte en lyd, der ligner en skarp snorken, eller i mørke kan det være en intermitterende fløjte. Personer er kendetegnet ved en god lugtesans og følsom hørelse, men de ser næsten intet i det fjerne.
Jagt på denne art er stadig tilladt i Amerika, men ikke mere end 1 hjort i flere dage om året.
Unge rådyr dør ofte af rovdyr, da voksne individer har en større tilpasningsevne til overlevelse og ikke kun kan undslippe, men også give ordentlig modstand. I forhold til øget landbrugsaktivitet er der også et fald i antallet af arter. Dette skyldes det faktum, at når der udvikles nye territorier til dyrkning af visse afgrøder, ændres hjortens naturlige levesteder.
Trussel mod sindet
Siden da er der indført en begrænsning i jagt på denne art, men selv på trods af dette lever et andet antal hjorte i nogle regioner i Amerika. I flere regioner er befolkningen blevet gendannet til normal, mens den i andre er på randen af udryddelse. På det amerikanske kontinent er der ca. 14 millioner repræsentanter for denne art. Nogle underarter, der tidligere var fundet i disse territorier, betragtes i øjeblikket som udelukkede.
Video: Hvidhale hjorte (Odocoileus virginianus)
for at sende